Ingen flytninger er for store eller for små til os
Vi flytter altid sikkert, effektivt og økonomisk. At flytte indbo og personlige ejendele er langt mere end bare sikkerhed ved selve transporten. Vi ved også at masser af minder og følelser er involveret. Vi sikrer at intet overses eller udelades.
Vi passer altid godt på dine ting. Og sammen planlægger vi din privatflytning, så den passer til dine behov. Du modtager efterfølgende et tilbud, så du kender prisen på forhånd. Når du skal flytte kan du få vejledning i, hvordan du skal pakke, og vi hjælper også gerne med flyttekasser. Dem låner du gratis af os, når vi står for flytningen.
En privat flytning med Djurs Flytteservice starter med en besigtigelse hos dig, hvor en af vores flyttemænd vil vejlede dig med hensyn til de forskellige muligheder.
Det er for at sikre dig den rigtige løsning. Vi gennemgår din bolig fra kælder til kvist, så havemøbler o. lign. også kommer med, og tilbuddet derved bliver så realistisk som muligt.
Husk at få alle rum og alle oplysninger med, når du beder os om at give et fast tilbud. Vores pris udregnes efter hvor meget tid flytningen vil tage, og ikke så meget hvad der skal flyttes. Derfor er det vigtigt at oplyse hvor mange rum og hvor mange flyttekasser, du regner med skal flyttes.
Ligeledes er det vigtigt før flytningen, at informere os om, hvis ikke du har pakket det ned som var aftalt, eller hvis der ikke er skaffet hjælpere nok. Måske møder kun to hjælpere op, når du har lovet, at der ville være fem. I sådanne tilfælde vil vi ændre pristilbuddet.
Vi hjælper dig også gerne med både nedtagning og pakning af billeder, lamper, tæpper, elektroniske apparater og lignende, hvis der er behov for det. Vi har det rigtige værktøj med i bilen, og sørger også gerne for, at det hele monteres igen på det nye sted.
Vi lægger stor vægt på at yde en høj service og høj kvalitet i vores arbejde. Vi sørger altid for at overholde aftalte betingelser og leveringstider.
Med Djurs Flytteservice vælger du selv hvor meget din flytning skal koste.
Vi tilbyder ”gør det selv” flytninger, men kan selvfølgelig også klare en flytning med 2 eller flere flyttemænd. Skal du bruge hjælp til ned- og udpakning er det heller ingen sag for vores erfarne flyttefolk.
Almindelig flytning – du pakker selv
Ved den almindelige flytning leverer vi flyttekasserne, står for selve flytningen og henter kasserne igen efter flytningen. Du står selv for at pakke alle dine ting ned og pakke det ud igen.
Delvis flytte-selv – bærerhjælp
Vælger du den billigste måde at flytte på med professionel hjælp, nemlig delvis flytte-selv, står du selv for anskaffelse af flyttekasser, nedpakning m.v. Den professionelle hjælp består i, at flyttemænd bærer de store og tunge ting ud og står for transporten. De mindre ting skal du selv flytte. Denne form for flytning afregner vi som regel efter timebetaling.
Totalflytning – vi står for alt
En såkaldt totalflytning er den nemmeste måde at flytte på. Vi står for alt, du skal ikke tænke på noget. Vi leverer alle materialer, der skal bruges til flytningen, emballerer og pakker indboet og står for selve flytningen. Hvis det er nødvendigt, kan vi også afmontere f.eks. lamper, tv og hvidevarer (ingen installationsarbejde) og montere dem igen i den nye bolig.
Læs i øvrigt vores gode flytteråd. Ring til os på 86 66 88 66 og få et uforpligtende tilbud.